MiniEvents ApS
CVR: 45438538
E-mail: info@minievents.dk
Telefon: +45 22 18 40 58
Adresse: Buddingevej 306, 2860 Søborg
Disse handelsbetingelser gælder for alle aftaler indgået mellem MiniEvents ApS og kunden, uanset om kunden er privatperson eller erhvervskunde.
Ved indgåelse af en aftale accepterer kunden disse vilkår.
Ved booking af cocktail catering fremsendes en bookingbekræftelse, hvorefter der opkræves et reservationsgebyr/depositum på 5.000 kr.
Dette gælder ikke ved booking af festudlejning.
Reservationsgebyret modregnes det samlede fakturabeløb. Det resterende beløb skal være betalt senest 2 dage før det pågældende event.
Reservationsgebyret tilbagebetales ikke ved kundens annullering eller ændring af reservationen.
MiniEvents ApS forbeholder sig retten til at annullere en booking af den mobile bar-service. I sådanne tilfælde tilbagebetales reservationsgebyret fuldt ud.
Betaling skal ske via de betalingsmetoder, der fremgår af fakturaen, eller som særskilt er aftalt.
Manglende betaling kan medføre aflysning af eventet.
Ved booking af cocktail catering for erhvervskunder fremsendes en bookingbekræftelse, hvorefter der opkræves et reservationsgebyr/depositum på 5.000 kr.
Dette gælder ikke ved booking af festudlejning.
Reservationsgebyret modregnes det samlede fakturabeløb og tilbagebetales ikke ved kundens annullering eller ændring af reservationen.
Det resterende beløb faktureres efter afholdelse af arrangementet og forfalder til betaling 14 dage efter fakturadato, medmindre andet er skriftligt aftalt.
MiniEvents ApS forbeholder sig retten til at annullere en booking af den mobile bar-service. I sådanne tilfælde tilbagebetales reservationsgebyret fuldt ud.
Manglende betaling kan medføre renter og gebyrer i henhold til gældende dansk lovgivning.
Afbestilling skal ske skriftligt til MiniEvents ApS.
Ved afbestilling senere end 14 dage før eventets afholdelse forbeholder MiniEvents ApS sig retten til at opkræve 50 % af det samlede aftalte beløb, dog minimum reservationsgebyret på 5.000 kr.
Ved afbestilling senere end 7 dage før eventet kan det fulde beløb opkræves.
Reservationsgebyret tilbagebetales ikke ved afbestilling og modregnes i det samlede beløb.
Ændringer i dato, tidspunkt eller omfang skal aftales skriftligt og kan medføre yderligere omkostninger.
MiniEvents ApS påtager sig ikke ansvar for skader, der opstår som følge af kundens manglende overholdelse af givne instruktioner.
Kunden er ansvarlig for at have relevante forsikringer, der dækker eventuelle skader eller tab i forbindelse med eventet eller lejeperioden.
Kunden er ansvarlig for det lejede udstyr i hele lejeperioden og skal returnere det i samme stand som ved modtagelse.
Skader eller bortkomst vil medføre krav om erstatning eller betaling for reparation.
Eventuelle skader skal straks meddeles til MiniEvents ApS.
MiniEvents ApS tester og kontrollerer alt udstyr inden udlejning for at sikre korrekt funktion.
Hvis udstyret ved levering er væsentligt defekt og ikke kan anvendes, vil der ske hel eller delvis refundering afhængigt af situationen.
Udstyret leveres og afhentes på den aftalte adresse.
Levering sker som udgangspunkt mellem kl. 08:00–13:00 på den ønskede dato. Ønskede tidspunkter er ikke garanterede.
MiniEvents ApS bestræber sig på at overholde ønskede leveringstidspunkter, men forbeholder sig retten til ændringer.
Udstyr skal være tømt og klar ved afhentning. Manglende klargøring kan medføre et gebyr på 500 kr.
Enhver tvist, der ikke kan løses i mindelighed, afgøres ved de danske domstole i henhold til dansk ret.
Ved booking af udendørs events, herunder hoppeborge og lignende udstyr, forbeholder MiniEvents ApS sig retten til at annullere bookingen i tilfælde af vejrforhold, der vurderes at udgøre en sikkerhedsrisiko, herunder men ikke begrænset til kraftig regn, blæst, storm eller hagl.
I tilfælde af annullering foretaget af MiniEvents ApS på baggrund af ovenstående, refunderes det fulde beløb til kunden.
MiniEvents ApS foretager en konkret vurdering af vejrforholdene frem mod eventet og forbeholder sig retten til at træffe beslutning om annullering af sikkerhedsmæssige årsager.
Kunden har i sådanne tilfælde ikke krav på yderligere erstatning.
© MiniEvents 2025
MiniEvents leverer luksus cocktail catering til alle slags fester
Vi leverer til hele Danmark